Vilas skildpadde

Så blev det endelig min skønne Vilas' tur til fastelavn i legestuen.
Han var meget villig til, at få kostumet på, så må jeg høre i eftermiddag hvor længe der gik, inden skjoldet røg af :)











- Posted using BlogPress from my iPhone

Vilas' trøje

Jubii nu er der ikke længe til, at eg er færdig med Vilas' trøje. Glæder mig til det sidste er strikket, og det er syningen der mangler :) Passer perfekt med tiden, at det snart er forår, og han snart kan sove i en ulden trøje uden jakken på.





- Posted using BlogPress from my iPhone

Sygdom og hygge

Selvom man er en meget skidt lille dreng, med feber, hoste, forkølelse m.m. Så kan man da godt bygge et højt tårn i lego, sammen med far :) Sammen med mor er det huse, men mærkelig nok så bliver de ødelagt rigtig hurtigt, hvor imod et tårn, ja det kan stå længe .




- Posted using BlogPress from my iPhone

GIVE AWAY

Har lavet maske markør, og håber der er en der har lyst til, at blive den heldige ejer af disse to par.
Vinderen udtrækkes søndag d. 3. marts Kl. 18.00



- Posted using BlogPress from my iPhone

Maske markør

Havde kun gamle plastik markør, så manglede nye, og jeg fandt lidt i mine gemmere, som jeg kunne bruge. Elsker at komme op og se, at man har flere ting, end man lige huskede man havde :)
Der blev lavet elleve par i aften.




- Posted using BlogPress from my iPhone

Tvillinge slee bee

Så er de færdige :) Den ene er vist med bærepladen i, samt vinterdyne, den anden uden bærepladen og med sommerdynen. De er super flotte, elsker den farvekombi min veninde valgte til dem. Så nu skal de bare afleveres til dem, bliver nok i morgen, så de kan få dem i brug :)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Når det forhåbentligt gør mest ondt på mor

Har en lille vildbasse, som der aldrig er ro på. Han løber, leger, griner, falder, slår sig, alt det som man siger rigtige drenge gør...
MEN derfor gør det stadig så afsindigt ondt på MIG når han falder, slår sig, får en klo af katten, når han nu har hevet den for, jeg ved ikke hvad gang i halen... Det gør ondt, og håber virkelig ikke han husker det så længe som jeg. Noget tyder på det er hurtig glemt hos Vilas, da han altid er hurtigt oppe og videre. Men mor her... Ja jeg kan såmænd mærke det længe... Det må vel være en af de ting, der går ind under moderkærlighed, at man hellere ville have, at smerten var hos en selv, end ens søn.
- Posted using BlogPress from my iPhone