torsdag den 22. marts 2012

Morgenstund har guld i mund...

Ja her på vores lille plet på landet får vi også mulighed for at nyde dem. Vildbassen står igen meget tidligt op, ikke noget at sige til, med det tandsæt der er kommet frem i det nye år, kan slet ikke forstå jeg troede han kun ville få de 4 små tænder som allerede var der før nytår...

Denne morgen var der tåget, køligt og helt ærligt, så havde jeg da klart mest lyst til at blive i sengen, da klokken stod på 4.55, men efter lidt tid med en dreng der bare selv stod op, overgav jeg mig jo igen.

Når man så først er kommet op, fået skiftet Vilas, lukket Vega ud, kommet i tøjet, fået lavet havregrøden til os alle, dækket bord i fællesskab, ja så nyder jeg også den ro, stilhed, hygge der er omkring morgenmaden. Vi har tiden til at snakke, læse en bog som dessert :) Sidde og nyde maden.

SÅ JA herhjemme har vi efterhånden lært, at morgenstund har guld i mund, kan betyde mange ting, i dag var det kvalitetstid som familie allerede fra morgenstunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar